Matilda Winblad

Jeg er uddannet læge i 2010 ved Syddansk Universitet og siden hen speciallæge i psykiatri i år 2020. Jeg har gennem årene arbejdet med en bred vifte af psykiske lidelser, men jeg har især erfaring med behandling af affektive lidelser, sygdomme indenfor autismespektret samt angstlidelser, OCD og ADHD. Jeg har arbejdet på Psykiatrisk Afdeling i Odense og Svendborg, samt haft konsulentfunktion ved Alkoholbehandlingscenteret i Odense. Jeg har i de seneste år arbejdet med at udrede og behandle ADHD i privat regi. Jeg har en stor interesse for psykoterapi, og har en 1-årig uddannelse indenfor kognitiv adfærdsterapi. Jeg er uddannet i ADOS, som er en specialiseret form for undersøgelse som ofte indgår i udredningen af autisme.