ADHD og søvn: Derfor kan det være svært at falde til ro

Søvnproblemer er almindelige blandt voksne med ADHD. Nogle har svært ved at falde i søvn, andre vågner flere gange i løbet af natten, og nogle oplever, at de først bliver naturligt trætte meget sent.

Hvis du kender følelsen af at ligge vågen med et hoved fuldt af tanker, selvom kroppen er træt, er du derfor langt fra alene.

Sammenhængen mellem ADHD og søvn er kompleks. For nogle handler det om mental uro og vanskeligheder med at afslutte dagens aktiviteter. For andre kan kroppens døgnrytme også spille en rolle.

En almindelig forklaring på søvnproblemer ved ADHD er, at indre uro gør det svært at falde til ro.

Det kan være en del af forklaringen, men forskning peger også på, at nogle personer med ADHD har en døgnrytme, der er forskudt fremad/til et senere tidspunkt, end andre.

Det betyder, at kroppen først begynder at gøre sig klar til søvn senere på aftenen. Man kan derfor være fysisk træt uden nødvendigvis at føle sig naturligt søvnig på det tidspunkt, hvor man gerne vil gå i seng.

Nogle personer med ADHD har en markant forskudt døgnrytme og kan have det, der kaldes forsinket søvnfase.

Ved forsinket søvnfase bliver man typisk først søvnig sent om aftenen eller natten og har tilsvarende svært ved at vågne tidligt om morgenen.

Hvis man får mulighed for at følge sin naturlige rytme, kan søvnen i nogle tilfælde være relativt normal. Problemet opstår især, når arbejde, uddannelse eller andre forpligtelser kræver, at man står op tidligere, end kroppens døgnrytme naturligt lægger op til.

Forsinket søvnfase er derfor ikke nødvendigvis det samme som dårlige søvnvaner.

Skærmbrug, lys om aftenen, koffein og uregelmæssige sovetider kan påvirke døgnrytmen, men hos nogle mennesker spiller biologiske forskelle i reguleringen af søvn og vågenhed også en rolle.

Kroppens døgnrytme styres af et komplekst biologisk system, som blandt andet reagerer på lys og mørke.

Forskning tyder på, at reguleringen af døgnrytmen hos nogle personer med ADHD kan være forskudt. Der er blandt andet fundet forskelle i tidspunktet for udskillelsen af melatonin, som er et hormon, der hjælper kroppen med at regulere søvn og vågenhed.

Det betyder ikke, at alle med ADHD har en anderledes døgnrytme.

Men det kan være en del af forklaringen på, hvorfor søvnproblemer forekommer hyppigt blandt personer med ADHD.

Det kan være svært at afslutte dagen

Nogle oplever, at tankerne fortsætter, når omgivelserne bliver stille. Bekymringer, ideer, planer og ting, man skal huske, kan gøre det svært at falde til ro.

For nogle kan det opleves lettere at koncentrere sig om aftenen

Når telefonen holder op med at ringe, andre mennesker går i seng, og dagens krav forsvinder, kan det være lettere at fordybe sig.

Det kan betyde, at man begynder på en aktivitet sent om aftenen og har svært ved at stoppe igen.

Dårlig søvn kan forstærke ADHD symptomer

For lidt søvn kan påvirke blandt andet koncentration, hukommelse, humør og impulskontrol.

Hos en person med ADHD kan søvnmangel derfor gøre nogle af de udfordringer, man allerede oplever, mere tydelige dagen efter.

Det kan igen gøre det vanskeligere at skabe gode rutiner omkring søvn.

Medicin kan påvirke søvnen

Centralstimulerende ADHD medicin kan hos nogle påvirke evnen til at falde i søvn, særligt hvis virkningen fortsætter langt ud på aftenen.

Andre oplever derimod, at behandlingen gør det lettere at skabe struktur og falde til ro.

Hvordan medicinen påvirker søvnen, varierer derfor fra person til person.

Hvis søvnen ændrer sig efter opstart eller ændring af medicinsk behandling, bør det drøftes med den behandlende læge.

Der findes ikke én løsning, der virker for alle, men nogle tiltag kan hjælpe med at stabilisere døgnrytmen og gøre overgangen til søvn lettere.

Stå op på nogenlunde samme tidspunkt

Et regelmæssigt tidspunkt for opvågning kan være med til at stabilisere kroppens døgnrytme.

Det gælder også i weekender, hvor store forskelle mellem hverdage og fridage kan gøre det vanskeligere at opretholde en stabil rytme.

Brug lys aktivt

Lys er et af kroppens vigtigste signaler til regulering af døgnrytmen.

Dagslys om morgenen kan hjælpe kroppen med at forstå, at dagen er begyndt, mens kraftigt lys sent om aftenen kan gøre det vanskeligere for kroppen at forberede sig på søvn.

Det kan derfor være en fordel at få dagslys tidligt på dagen og dæmpe lyset om aftenen.

Skab en tydelig afslutning på dagen

Hvis det er svært at stoppe aktiviteter om aftenen, kan en fast rutine gøre overgangen lettere.

Det kan for eksempel være at afslutte arbejde og skærmaktiviteter på et bestemt tidspunkt og derefter følge den samme rolige rutine inden sengetid.

Vær opmærksom på koffein

Koffein kan påvirke søvnen i mange timer efter indtagelse.

Hvis man har svært ved at falde i søvn, kan det derfor være relevant at se på, hvor meget kaffe, energidrik eller andre koffeinholdige produkter man indtager, og hvornår på dagen man indtager dem.

Tal med din behandler

Hvis du får ADHD medicin og oplever søvnproblemer, kan det være relevant at tale med den læge, der står for behandlingen.

Tidspunktet for indtag af medicinen, dosis eller præparatets virkningsvarighed kan i nogle tilfælde have betydning for søvnen.

Man bør ikke selv ændre dosis eller tidspunkt for medicinen uden at aftale det med sin læge.

Det kan være relevant at søge hjælp, hvis søvnproblemerne fortsætter gennem længere tid eller påvirker hverdagen betydeligt.

Det gælder blandt andet, hvis du konsekvent først bliver søvnig meget sent, har store problemer med at vågne om morgenen eller ofte får for lidt søvn på grund af din døgnrytme.

Søvnproblemer kan have mange forskellige årsager og skyldes ikke nødvendigvis ADHD.

Derfor kan det være vigtigt at undersøge søvnen som en selvstændig problemstilling frem for automatisk at betragte den som en del af ADHD.

Er forsinket søvnfase det samme som søvnløshed?

Nej.

Ved søvnløshed har man typisk problemer med at falde i søvn, blive ved med at sove eller føle sig udhvilet, selv når der er mulighed for at sove på de ønskede tidspunkter.

Ved forsinket søvnfase ligger søvnperioden derimod senere end ønsket. Personen kan i nogle tilfælde sove normalt, hvis vedkommende får mulighed for at gå sent i seng og stå tilsvarende sent op.

Har alle med ADHD problemer med søvnen?

Nej. Søvnproblemer forekommer hyppigere blandt personer med ADHD, men mange med ADHD sover uden større problemer.

Der er samtidig stor forskel på, hvilken type søvnproblemer den enkelte oplever.

Kan ADHD gøre det sværere at falde i søvn?

Ja, det kan være tilfældet for nogle.

Mental uro, vanskeligheder med at afslutte aktiviteter, en forskudt døgnrytme og andre faktorer kan alle spille en rolle.

Søvnproblemer kan dog også skyldes mange andre forhold.

Kan ADHD medicin give søvnproblemer?

Stimulerende medicin kan hos nogle gøre det sværere at falde i søvn, mens andre ikke oplever nogen negativ påvirkning.

Nogle oplever også, at behandlingen indirekte forbedrer søvnen, fordi det bliver lettere at skabe struktur og regulere aktiviteter gennem dagen.

Atomoxetin (tilhører ikke gruppen af klassiske stimulerende ADHD-præparater) forårsager generelt færre indsovningsmæssige udfordringer end de stimulerende præparater, og kan hos nogle forbedre søvnen indirekte – mens andre kan opleve flere natlige opvågninger (søvnfragmentering).

Hvis søvnen ændrer sig i forbindelse med medicinsk behandling, bør det drøftes med den ordinerende læge.

Kan man selv ændre en forsinket døgnrytme?

I nogle tilfælde kan en mere stabil døgnrytme understøttes gennem faste tidspunkter for opvågning, dagslys om morgenen og mindre kraftigt lys om aftenen.

Hvis problemet er udtalt eller vedvarende, kan det være relevant at få faglig rådgivning om eventuelle behandlingsmæssige muligheder.

Søvn påvirker blandt andet koncentration, energi, hukommelse og følelsesmæssig regulering. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på søvnmønsteret, når man vurderer symptomer, der kan ligne eller være forbundet med ADHD.

Hos Mediprax ser vi på det samlede billede i forbindelse med en ADHD-udredning. Det indebærer blandt andet at være opmærksom på søvn, døgnrytme og andre forhold, der kan påvirke koncentration og trivsel.