Behandling af angst
Behandlingen starter altid hos en psykiater, der foretager en samlet klinisk vurdering og lægger planen for dit forløb, hvad enten det er medicinsk behandling, terapeutiske samtaler eller en kombination.
Er du i tvivl om du har angst?
Angst kan vise sig på mange måder, som vedvarende bekymringer, panikangst, social angst eller en konstant følelse af uro og spænding i kroppen. Mange lever med angst i lang tid uden at vide at det er en tilstand der kan behandles effektivt.
Hvis du vil læse om typiske tegn og symptomer på angst, inden du tager stilling til behandling, har vi samlet en guide til det.
Sådan foregår et behandlingsforløb
Det medicinske behandlingsforløb starter altid hos en psykiater. Psykiateren foretager en samlet klinisk vurdering af din angst, hvilken type, hvilken grad, og om der er behov for medicinsk behandling eller andre tiltag.
Hvis den primære behandling er medicinsk, fortsætter forløbet hos psykiateren med løbende opfølgning og justering. Hvis terapeutiske samtaler er mest relevante, eller som supplement til medicin, kan du blive henvist videre til en psykolog i vores team.
Forløbet kan indeholde:
- Indledende klinisk vurdering hos psykiater
- Medicinsk behandling med opstart, recept og løbende justering
- Terapeutiske samtaler hos psykolog (tilkøb) — kognitiv terapi (KAT), ACT eller eksponering
- Gennemgang af journalmateriale og tidligere udtalelser, hvis relevant
- Afsluttende notat til egen læge når behandlingen er stabil
Terapeutiske samtaler med psykolog kan tilkøbes som supplement — se prissektionen nedenfor.
Medicin mod angst — hvornår og hvad?
Medicin er ikke altid nødvendigt ved angst, men kan for mange være en vigtig del af behandlingen, særligt ved moderat til svær angst eller når angsten hænger tæt sammen med depression.
De mest anvendte typer:
SSRI (serotoningenoptagelseshæmmere) og SNRI(serotonin- og noradrenalingenoptagelseshæmmere) er de mest anvendte præparater til medicinsk behandling af angst. De virker ikke øjeblikkeligt og effekten sætter typisk ind efter 2–4 uger,Hos MEDIPRAX vurderer psykiateren hvilken type og kombination der er mest relevant for dig, og medicinen følges løbende med fokus på virkning og bivirkninger.
Angst behandling uden medicin
Mange ønsker ikke medicinsk behandling, og for de fleste former for angst er kognitiv terapi en effektive behandlingsform..
Kognitiv terapi fokuserer på at identificere og ændre de tankemønstre der fastholder angsten. Hos MEDIPRAX kan du vælge et rent samtaleforløb uden medicinsk behandling.
Stressudløst angst
Angst og stress hænger ofte tæt sammen. Langvarig belastning kan udløse eller forværre angst — og mange oplever at angsten opstår i forbindelse med pres på arbejde, i relationer eller i livsovergange.
Behandlingen tager udgangspunkt i det samlede billede, både angsten og de belastninger der driver den. Det giver et mere holdbart resultat end at behandle symptomerne isoleret.
Hvem udfører behandlingen?
Alle medicinske behandlingsforløb hos MEDIPRAX starter hos en psykiater med erfaring inden for angstlidelser hos voksne.
Psykiateren foretager den indledende kliniske vurdering og er ansvarlig for den medicinske behandling og opfølgning. Vurderer psykiateren at terapeutiske samtaler er relevant, enten som eneste behandling eller som supplement til medicin, kan du blive henvist til en psykolog i vores team.
Psykologen arbejder med kognitive metoder med udgangspunkt i din konkrete situation og de udfordringer, du oplever i hverdagen.
Hvad siger vores patienter?
Jeg blev udredt af Eva Dybdal, hvor jeg oplevede at blive vurderet fagligt og som et helt menneske med nuancer. Det er altid sårbart at blive udredt for en psykiatrisk "lidelse", og især med det bias, der i nogle kredse er omkring sendiagnosticering kan det være ubehageligt at sidde og føle sig målt og vejet. Men jeg føler, at Eva formåede at skabe et trygt rum, hvor mine udfordringer blev taget alvorligt og hvor jeg også fik sparring på, hvordan jeg selv kunne arbejde med dem i min hverdag. Der blev taget sig den tid, der var nødvendig og jeg følte bestemt ikke, at der blev skåret hjørner af nogen steder. Jeg forestiller mig, at jeg køber et tillægsforløb hos Eva, når jeg er i mål med min medicinske behandling.
Min medicinske behandling foretages af Kent Fink Andersen, som jeg også har været meget tilfreds med at gå hos. Han er pragmatisk, saglig og konkret i sin tilgang og det passer mig rigtig godt. Han lytter til mine tilbagemeldinger og er god til at imødegå de individuelle justeringer i medicineringen, der skal til for at nå den optimale behandling for mig. Det har været et langt forløb med mange konsultationer - nok også flere end Mediprax normalt regner med - men Kent skynder ikke på udredningen og tillader mig at prøve de forskellige præparater og doseringer af i et tempo, jeg kan være med til. Det er virkelig rart og han får også en stor og helhjertet anbefaling herfra.
Generelt har hele mit forløb hos Mediprax bare været en virkelig god oplevelse. Det har været en stor lettelse for mig at kunne komme så hurtigt til, da alternativet i det offentlige lød på cirka tre års ventetid, hvilket jeg slet ikke lige kunne overskue. Det er 30.000 kr godt givet ud på den lange bane, synes jeg.
Mediprax er hurtigt, fleksibelt ift. mulighed for online-konsultationer (efter første møde, som obligatorisk skal være med fysisk tilstedeværelse) og bare i orden. Her kan I trygt henvende jer, hvis I har pengene til det og ikke vil vente på offentlig udredning.
Jeg havde en henvisning til udredning i det offentlige, men da der var utroligt lang ventetid kontaktede jeg Mediprax istedet - de havde tid allerede ugen efter. Jeg var meget hurtigt i gang med min udredning og følte mig godt behandlet hele vejen igennem.
Jeg kan klart anbefale Mediprax.
Det, der i første omgang fik mig til at vælge Mediprax var muligheden for hurtig tid kombineret med de mange gode anmeldelser. Det tiltalte mig også, at forløbet er opdelt, så man kun betaler for de dele, der er relevante, samt at medicinforløbet ikke er begrænset af et fast antal samtaler.
Fra første gang jeg trådte ind ad døren, har jeg følt mig set, hørt og mødt med både respekt og medmenneskelighed. Jeg har aldrig haft følelsen af blot at være en kunde, der skulle bidrage til klinikkens økonomi. Tværtimod har jeg oplevet en enorm tryghed, høj faglighed og et oprigtigt ønske om at hjælpe mig bedst muligt. TAK til Annette, Kent og Lise for det!
Selve ADHD-udredningen var utrolig grundig og præget af høj professionalisme. Jeg blev inddraget og informeret, og der var tydeligt styr på hele processen. Intet virkede tilfældigt, og jeg følte mig taget seriøst hele vejen igennem.
Medicinforløbet efterfølgende har været en meget positiv oplevelse. Jeg blev grundigt informeret om medicinen, herunder effekt, forventninger og mulige bivirkninger, og jeg har haft stor medindflydelse på både tempo og dosering. Der blev hele tiden taget udgangspunkt i mig som menneske og i mine behov.
Samtalerne foregik efter behov, og der var plads til både at tale om bivirkninger, effekt og den store personlige udvikling, jeg har været igennem undervejs. Jeg oplevede, at klinikken støttede denne udvikling gennem nærvær, dialog og refleksion, og på den måde rummede forløbet også en form for psykoedukation. Jeg blev først afsluttet, da jeg selv følte mig klar.
Derudover har kommunikationen med klinikken været nem — både telefonisk og skriftligt mellem samtalerne.
Jeg har i den grad følt mig tryg, anerkendt og mødt, og kombinationen af høj faglighed og ægte menneskelig omsorg har gjort en enorm forskel for mig.
Jeg kan derfor kun give Mediprax, Odense mine varmeste anbefalinger 🍀
Mediprax har været det første og eneste sted, hvor jeg virkelig har følt mig set, hørt og forstået.
Fra første kontakt blev jeg mødt med en professionalisme, empati og menneskelig forståelse, som er langt ud over det sædvanlige. De lyttede oprigtigt til min historie, tog mine symptomer alvorligt og anerkendte alt det, jeg havde været igennem. Bare dét var en kæmpe lettelse.
Selve udredningen blev gennemført utrolig grundigt og professionelt. Jeg følte mig tryg gennem hele forløbet, og det var tydeligt, at jeg var i hænderne på mennesker med en helt ekstraordinær faglighed og et oprigtigt ønske om at hjælpe.
Efter udredningen valgte jeg at starte i et psykologforløb hos Mediprax, og det er uden tvivl den bedste beslutning, jeg kunne have taget.
Jeg kan med fuld overbevisning sige, at jeg har fået den dygtigste psykolog, jeg nogensinde har mødt — og det siger ikke så lidt, da jeg gennem årene har været hos rigtig mange psykologer. Den indsigt, forståelse og professionalisme, jeg møder hver eneste gang, er helt unik.
Noget af det mest imponerende er det tætte samarbejde mellem psykologen og psykiateren. De har en løbende dialog og laver et meget grundigt forarbejde inden hver samtale. Det betyder, at jeg altid føler, at de er fuldt opdaterede, og at hele min behandling hænger sammen på en måde, jeg aldrig har oplevet før.
Denne tværfaglige tilgang er utrolig professionel og giver en enorm tryghed. Man mærker tydeligt, at de arbejder som et team med ét fælles mål: at hjælpe mig bedst muligt.
Det, der gør Mediprax helt unikke, er deres evne til at kombinere høj faglig ekspertise med ægte omsorg og medmenneskelighed. I en situation, hvor man føler sig allermest sårbar, betyder det alt at blive mødt med forståelse, respekt og oprigtig interesse.
De er utroligt dygtige, meget imødekommende, lette at komme i kontakt med og altid hjælpsomme. Man føler sig aldrig som et nummer i rækken, men som et menneske, der bliver taget alvorligt.
Mediprax har gjort en kæmpe forskel i mit liv. Følelsen af endelig at blive taget seriøst og få den hjælp, man har kæmpet så længe for, er ubeskrivelig.
Jeg kan ikke anbefale Mediprax varmt nok. Hvis du søger et sted med exceptionel faglighed, empati og et behandlingsforløb i absolut topklasse, så er Mediprax det helt rette valg.
De fortjener uden tvivl 12 ud af 10 stjerner.
Tusind tak til hele teamet hos Mediprax for jeres fantastiske arbejde og for den enorme forskel, I har gjort for mig.
Hele processen har været præget af dygtige og imødekommende fagpersoner, som har skabt en rolig og tillidsfuld ramme omkring forløbet. Efter udredningen har jeg haft løbende opfølgning med en psykiater, hvor der har været god tid til at tale om både effekt af medicinen og mine egne oplevelser undervejs.
Det har været særligt værdifuldt, at der har været mulighed for jævnlig kontakt, og at jeg altid har kunnet ringe med spørgsmål. Det har givet en stor tryghed at vide, at der er støtte hele vejen- også mellem samtalerne.
Jeg kan varmt anbefale Mediprax til andre, der står over for et lignende forløb.
TAK
Kort ventetid og videokonsultation
Hos MEDIPRAX tilbyder opstart på forløb inden for få uger - typisk kan vi tilbyde en forsamtale inden for 2 uger. Har du brug for at komme i gang hurtigt, kan videokonsultation i nogle tilfælde give den hurtigste adgang. Kontakt os for at høre om nærmeste ledige tid.
Vi har klinikker i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.
Hvad koster behandling af angst?
Forsamtale Indledende samtale med psykiater eller psykolog. Gennemgang af dine udfordringer, indledende vurdering og plan for videre forløb. Inkluderer gennemgang af relevant journalmateriale.
Pris for forsamtale
Udredning for angst Samtaler med psykiater eller psykolog, anvendelse af screeningsværktøjer (herunder Hamilton-17 og Y-BOCS ved OCD), gennemgang af historik og samlet faglig vurdering med anbefaling.
Pris for udredning
Behandling af angst Bestilling af relevante undersøgelser og gennemgang af svar, recepter med vejledning om virkning og bivirkninger, løbende justering af medicin, afsluttende notat til egen læge.
Pris for behandling
Tilkøb: Terapeutiske samtaler 5 kognitive eller ACT-baserede samtaler med psykolog — med mulighed for inddragelse af pårørende. Kan tilkøbes som supplement til behandlingsforløbet eller som et selvstændigt samtaleforløb.
Pris for udredning
Hvad sker der efter behandlingen?
Når behandlingen er stabil, udarbejdes et afsluttende notat til din egen læge, så behandlingen kan fortsætte i almen praksis hvis relevant. Har du brug for fortsat opfølgning, kan det aftales individuelt.
Tag det første skridt mod en hverdag med mindre angst.
Ofte stillede spørgsmål
Vi behandler alle former for angst hos voksne: generaliseret angst, panikangst, social angst, stressudløst angst, specifikke fobier og OCD. Behandlingen tilrettelægges ud fra typen og graden af din angst.
Ikke nødvendigvis. For mange former for angst er samtaleterapi alene tilstrækkelig. Medicin overvejes primært ved moderat til svær angst eller når angsten er kombineret med depression. Det er altid en fælles beslutning mellem dig og din psykiater.
Det afhænger af behandlingsformen. Ved kognitiv terapi kan mange mærke en forskel efter få samtaler. Ved medicinsk behandling tager det typisk 2–4 uger før virkningen sætter ind Vi tilrettelægger forløbet så du har realistiske forventninger fra starten.
Ja. Vi tilbyder videokonsultationer, så hele eller dele af forløbet kan foregå hjemmefra. Mange oplever det som en fordel at kunne tale med psykologen eller psykiateren fra trygge rammer.
Ja. Din egen læge kan bidrage med relevant historik inden behandlingen, og vurderingen og det afsluttende notat fra MEDIPRAX kan bruges som grundlag for den videre dialog og eventuel fortsættelse i almen praksis.