Privat udredning for angst
Udredningen foretages af en psykiater eller psykolog og giver dig en samlet faglig vurdering af dine symptomer, angst type og eventuelt behov for behandling.
Hvad indgår i en angst udredning?
En angst udredning hos MEDIPRAX foretages af psykiater eller psykolog og består af samtaler, brug af relevante screeningsværktøjer og en grundig gennemgang af dine symptomer og hverdagsfunktion.
Forløbet inkluderer:
- Samtaler med psykiater eller psykolog om symptomer, hverdagsfunktion og historik
- Anvendelse af relevante screeningsværktøjer — herunder Hamilton-17 til vurdering af angstsymptomer og sværhedsgrad
- Y-BOCS ved mistanke om OCD (tvangstanker og tvangshandlinger)
- Gennemgang af journalmateriale, medicinkort og tidligere udtalelser, hvis relevant
- Vurdering af angsttype og sværhedsgrad
- Samlet faglig vurdering med anbefaling til videre forløb
Udredningen afsluttes med en konkret anbefaling — om det er medicinsk behandling, terapeutiske samtaler, eller begge dele.
Hvilke typer angst kan udredes?
Angst er ikke én ting. En udredning kortlægger hvilken type angst du oplever, da det har betydning for hvilken behandling der er mest relevant.
Vi udreder alle former for angst hos voksne, herunder:
- Generaliseret angst — vedvarende bekymringer og uro der påvirker hverdagen
- Panikangst — pludselige, intense angstanfald med fysiske symptomer
- Social angst — frygt for at blive bedømt i sociale situationer
- Stressudløst angst — angst der opstår eller forværres i forbindelse med belastning
- Specifikke fobier — fx højdeskræk, klaustrofobi eller angst for bestemte situationer
- OCD — tvangstanker og tvangshandlinger
Angst, stress eller depression?
Angst, stress og depression kan i nogle tilfælde ligne hinanden, og symptomerne overlapper. Træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og manglende overskud kan optræde ved alle tre tilstande.
En udredning handler ikke kun om at stille en diagnose, den handler om at forstå det samlede billede af, hvad der påvirker din hverdag. For nogle hænger angst og depression tæt sammen. For andre er angsten stressudløst og primært reaktiv.
En præcis vurdering er vigtig, fordi den rette behandling afhænger af, hvad der reelt driver symptomerne.
Mange lever længe med angst uden at søge hjælp
Mange mennesker har levet med angst i årevis og har vænnet sig til at undgå situationer, bekymre sig i det stille eller håndtere det på egen hånd. For nogle opstår udrednings behovet først når angsten begynder at påvirke arbejde, relationer eller hverdagsfunktion tydeligt.
Det er aldrig for sent at søge hjælp. Hos MEDIPRAX tager vi udgangspunkt i din situation, uanset hvornår du henvender dig.
Hvad siger vores patienter?
Jeg blev udredt af Eva Dybdal, hvor jeg oplevede at blive vurderet fagligt og som et helt menneske med nuancer. Det er altid sårbart at blive udredt for en psykiatrisk "lidelse", og især med det bias, der i nogle kredse er omkring sendiagnosticering kan det være ubehageligt at sidde og føle sig målt og vejet. Men jeg føler, at Eva formåede at skabe et trygt rum, hvor mine udfordringer blev taget alvorligt og hvor jeg også fik sparring på, hvordan jeg selv kunne arbejde med dem i min hverdag. Der blev taget sig den tid, der var nødvendig og jeg følte bestemt ikke, at der blev skåret hjørner af nogen steder. Jeg forestiller mig, at jeg køber et tillægsforløb hos Eva, når jeg er i mål med min medicinske behandling.
Min medicinske behandling foretages af Kent Fink Andersen, som jeg også har været meget tilfreds med at gå hos. Han er pragmatisk, saglig og konkret i sin tilgang og det passer mig rigtig godt. Han lytter til mine tilbagemeldinger og er god til at imødegå de individuelle justeringer i medicineringen, der skal til for at nå den optimale behandling for mig. Det har været et langt forløb med mange konsultationer - nok også flere end Mediprax normalt regner med - men Kent skynder ikke på udredningen og tillader mig at prøve de forskellige præparater og doseringer af i et tempo, jeg kan være med til. Det er virkelig rart og han får også en stor og helhjertet anbefaling herfra.
Generelt har hele mit forløb hos Mediprax bare været en virkelig god oplevelse. Det har været en stor lettelse for mig at kunne komme så hurtigt til, da alternativet i det offentlige lød på cirka tre års ventetid, hvilket jeg slet ikke lige kunne overskue. Det er 30.000 kr godt givet ud på den lange bane, synes jeg.
Mediprax er hurtigt, fleksibelt ift. mulighed for online-konsultationer (efter første møde, som obligatorisk skal være med fysisk tilstedeværelse) og bare i orden. Her kan I trygt henvende jer, hvis I har pengene til det og ikke vil vente på offentlig udredning.
Jeg havde en henvisning til udredning i det offentlige, men da der var utroligt lang ventetid kontaktede jeg Mediprax istedet - de havde tid allerede ugen efter. Jeg var meget hurtigt i gang med min udredning og følte mig godt behandlet hele vejen igennem.
Jeg kan klart anbefale Mediprax.
Det, der i første omgang fik mig til at vælge Mediprax var muligheden for hurtig tid kombineret med de mange gode anmeldelser. Det tiltalte mig også, at forløbet er opdelt, så man kun betaler for de dele, der er relevante, samt at medicinforløbet ikke er begrænset af et fast antal samtaler.
Fra første gang jeg trådte ind ad døren, har jeg følt mig set, hørt og mødt med både respekt og medmenneskelighed. Jeg har aldrig haft følelsen af blot at være en kunde, der skulle bidrage til klinikkens økonomi. Tværtimod har jeg oplevet en enorm tryghed, høj faglighed og et oprigtigt ønske om at hjælpe mig bedst muligt. TAK til Annette, Kent og Lise for det!
Selve ADHD-udredningen var utrolig grundig og præget af høj professionalisme. Jeg blev inddraget og informeret, og der var tydeligt styr på hele processen. Intet virkede tilfældigt, og jeg følte mig taget seriøst hele vejen igennem.
Medicinforløbet efterfølgende har været en meget positiv oplevelse. Jeg blev grundigt informeret om medicinen, herunder effekt, forventninger og mulige bivirkninger, og jeg har haft stor medindflydelse på både tempo og dosering. Der blev hele tiden taget udgangspunkt i mig som menneske og i mine behov.
Samtalerne foregik efter behov, og der var plads til både at tale om bivirkninger, effekt og den store personlige udvikling, jeg har været igennem undervejs. Jeg oplevede, at klinikken støttede denne udvikling gennem nærvær, dialog og refleksion, og på den måde rummede forløbet også en form for psykoedukation. Jeg blev først afsluttet, da jeg selv følte mig klar.
Derudover har kommunikationen med klinikken været nem — både telefonisk og skriftligt mellem samtalerne.
Jeg har i den grad følt mig tryg, anerkendt og mødt, og kombinationen af høj faglighed og ægte menneskelig omsorg har gjort en enorm forskel for mig.
Jeg kan derfor kun give Mediprax, Odense mine varmeste anbefalinger 🍀
Mediprax har været det første og eneste sted, hvor jeg virkelig har følt mig set, hørt og forstået.
Fra første kontakt blev jeg mødt med en professionalisme, empati og menneskelig forståelse, som er langt ud over det sædvanlige. De lyttede oprigtigt til min historie, tog mine symptomer alvorligt og anerkendte alt det, jeg havde været igennem. Bare dét var en kæmpe lettelse.
Selve udredningen blev gennemført utrolig grundigt og professionelt. Jeg følte mig tryg gennem hele forløbet, og det var tydeligt, at jeg var i hænderne på mennesker med en helt ekstraordinær faglighed og et oprigtigt ønske om at hjælpe.
Efter udredningen valgte jeg at starte i et psykologforløb hos Mediprax, og det er uden tvivl den bedste beslutning, jeg kunne have taget.
Jeg kan med fuld overbevisning sige, at jeg har fået den dygtigste psykolog, jeg nogensinde har mødt — og det siger ikke så lidt, da jeg gennem årene har været hos rigtig mange psykologer. Den indsigt, forståelse og professionalisme, jeg møder hver eneste gang, er helt unik.
Noget af det mest imponerende er det tætte samarbejde mellem psykologen og psykiateren. De har en løbende dialog og laver et meget grundigt forarbejde inden hver samtale. Det betyder, at jeg altid føler, at de er fuldt opdaterede, og at hele min behandling hænger sammen på en måde, jeg aldrig har oplevet før.
Denne tværfaglige tilgang er utrolig professionel og giver en enorm tryghed. Man mærker tydeligt, at de arbejder som et team med ét fælles mål: at hjælpe mig bedst muligt.
Det, der gør Mediprax helt unikke, er deres evne til at kombinere høj faglig ekspertise med ægte omsorg og medmenneskelighed. I en situation, hvor man føler sig allermest sårbar, betyder det alt at blive mødt med forståelse, respekt og oprigtig interesse.
De er utroligt dygtige, meget imødekommende, lette at komme i kontakt med og altid hjælpsomme. Man føler sig aldrig som et nummer i rækken, men som et menneske, der bliver taget alvorligt.
Mediprax har gjort en kæmpe forskel i mit liv. Følelsen af endelig at blive taget seriøst og få den hjælp, man har kæmpet så længe for, er ubeskrivelig.
Jeg kan ikke anbefale Mediprax varmt nok. Hvis du søger et sted med exceptionel faglighed, empati og et behandlingsforløb i absolut topklasse, så er Mediprax det helt rette valg.
De fortjener uden tvivl 12 ud af 10 stjerner.
Tusind tak til hele teamet hos Mediprax for jeres fantastiske arbejde og for den enorme forskel, I har gjort for mig.
Hele processen har været præget af dygtige og imødekommende fagpersoner, som har skabt en rolig og tillidsfuld ramme omkring forløbet. Efter udredningen har jeg haft løbende opfølgning med en psykiater, hvor der har været god tid til at tale om både effekt af medicinen og mine egne oplevelser undervejs.
Det har været særligt værdifuldt, at der har været mulighed for jævnlig kontakt, og at jeg altid har kunnet ringe med spørgsmål. Det har givet en stor tryghed at vide, at der er støtte hele vejen- også mellem samtalerne.
Jeg kan varmt anbefale Mediprax til andre, der står over for et lignende forløb.
TAK
Kort ventetid og videokonsultation
Ventetiden på udredning for angst i det offentlige system kan være lang. Hos MEDIPRAX arbejder vi med korte ventetider og fleksible forløb — fysisk på en af vores klinikker eller via videokonsultation hjemmefra.
Vi har klinikker i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.
Hvad koster en angst udredning?
Forsamtale Indledende samtale med psykiater eller psykolog. Gennemgang af dine udfordringer, indledende vurdering og plan for det videre forløb. Inkluderer gennemgang af relevant journalmateriale.
Pris for forsamtale
Angst udredning Samtaler med psykiater eller psykolog, screeningsværktøjer ( eksempelvis Hamilton-17, Y-BOCS eller andre), gennemgang af historik og samlet faglig vurdering med anbefaling til videre forløb.
Pris for udredning
Hvad sker der efter udredningen?
Forløbet afsluttes med en samlet faglig vurdering og en anbefaling til næste skridt. Afhængigt af resultatet kan det være medicinsk behandling, terapeutiske samtaler eller en kombination.
Hos MEDIPRAX kan du fortsætte i et behandlingsforløb direkte efter udredningen, hvis det vurderes relevant.
Tag det første skridt mod klarhed.
Ofte stillede spørgsmål
Angst er en naturlig reaktion på fare — men når angsten opstår uden reel trussel, varer ved eller begrænser hverdagen, er der tale om en angstlidelse der kan udredes og behandles. Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser, og en udredning er det første skridt mod at forstå hvad der påvirker dig.
Nej. Du kontakter MEDIPRAX direkte — ingen henvisning fra din praktiserende læge er nødvendig. Vi anbefaler at starte med en forsamtale, så vi kan lægge den rette plan.
Hamilton-17 (HAM-A) er et internationalt anerkendt screeningsværktøj der vurderer sværhedsgraden af angstsymptomer og bruges til at understøtte den kliniske vurdering. Y-BOCS (Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale) bruges specifikt ved mistanke om OCD og kortlægger omfanget af tvangstanker og tvangshandlinger.
Ja. Vi tilbyder videokonsultationer, så hele eller dele af udredningsforløbet kan foregå hjemmefra. Det kræver blot en stabil internetforbindelse og et roligt sted at sidde.
Du får en faglig vurdering uanset resultat. Peger symptomerne i højere grad på eksempelvis stress, depression eller en anden tilstand, afslutter vi med en konkret anbefaling til hvad der kan hjælpe dig videre — enten hos MEDIPRAX eller via din praktiserende læge.