ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, på dansk opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Det er en medfødt neurologisk tilstand der påvirker hjernens regulering af dopamin og noradrenalin, og som har betydning for evnen til at fastholde opmærksomhed, regulere impulser og styre aktivitetsniveau. Tilstanden beskrives i diagnosemanualerne ICD-11 og DSM-5, og diagnosen stilles af en psykiater eller psykolog efter en systematisk udredning.
ADHD er ikke mangel på intelligens eller viljestyrke. Det er en anderledes måde at fungere på neurologisk, med sine udfordringer, men også sine særlige styrker.
ADHD stilles i tre varianter:
ADD (Attention Deficit Disorder) er ikke længere en selvstændig diagnose, men bruges stadig i daglig tale om den variant af ADHD, der primært viser sig som opmærksomhedsforstyrrelse, uden udpræget hyperaktivitet.
Mange med ADD oplever stor indre uro og tankemylder, men det er ikke synligt for omverdenen. Derfor overses ADD ofte, særligt hos kvinder og voksne der har udviklet strategier til at kompensere.
Hos MEDIPRAX udredes begge varianter, og DIVA-5 testen afdækker det samlede symptombillede.
ADHD viser sig anderledes hos voksne end hos børn. Hos mange aftager den synlige hyperaktivitet med alderen, mens opmærksomhedsforstyrrelse og indre uro fortsat fylder.
Kvinder med ADHD opdages ofte sent, eller slet ikke. Det skyldes dels, at ADHD historisk er beskrevet ud fra typisk mandlig adfærd, dels at kvinder oftere viser en mere indadvendt form for ADHD.
Typisk for kvinder med ADHD:
Mænd og drenge diagnosticeres hyppigere med ADHD end kvinder, delvis fordi den hyperaktive og impulsive adfærd er mere synlig. Men mange mænd lever med udfordringer der ikke passer ind i billedet af "klassisk ADHD".
Typisk for mænd med ADHD:
Mange voksne med ADHD fremstår velfungerende udadtil, og det er netop problemet. Med høj begavelse, stærke kompensationsstrategier eller undgåelse af svære situationer kan ADHD i årevis forblive usynlig.
Det sker på bekostning af:
At forstå denne mekanisme er et vigtigt første skridt mod at søge hjælp.
Ja. ADHD har en stærk genetisk komponent. Studier tyder på at arvelighedsgraden er omkring 70-80%. Det betyder at ADHD oftest løber i familier. Har man et barn med ADHD, er sandsynligheden for at én eller begge forældre også har tilstanden markant forhøjet, og omvendt.
ADHD opstår dog ikke udelukkende på baggrund af genetik. Miljøfaktorer under graviditet og tidlig barndom kan også spille en rolle.
Er du i tvivl om dine symptomer kan være ADHD? Vores gratis ADHD test er baseret på ASRS 1.1, som er det internationale screeningsværktøj der bruges som første trin i en professionel udredning. Testen kan ikke stille en diagnose, men giver dig et første pejlemærke og et konkret udgangspunkt for at tale med en fagperson.
En endelig diagnose kræver en professionel udredning med strukturerede interviews, DIVA-5 testen og en samlet klinisk vurdering hos psykiater eller psykolog. Hos MEDIPRAX tilbyder vi privat ADHD udredning med kort ventetid og ingen henvisning nødvendig.
Udover kernesymptomerne kan ADHD medføre en række psykologiske udfordringer:
Mange af disse udfordringer aftager eller bliver lettere at håndtere når diagnosen er stillet og behandling er igangsat.
Ja, og de forveksles ofte. Begge tilstande kan give koncentrationsbesvær, social usikkerhed, sensorisk overfølsomhed og udfordringer med struktur. Den vigtigste forskel er at autisme primært handler om en anderledes social kommunikation og stærkt behov for forudsigelighed, mens ADHD primært handler om regulering af opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsniveau.
Mange har begge tilstande samtidigt, det kaldes dobbeltdiagnose. En grundig udredning skelner mellem dem og vurderer det samlede billede.
Ja. Ubehandlet ADHD medfører ofte angst, depression eller stress som følge af vedvarende overbelastning. Men disse tilstande kan også optræde uafhængigt af ADHD. Derfor er en helhedsorienteret udredning vigtig, så behandlingen rettes mod det der reelt driver symptomerne.
Kvinder med ADHD fejldiagnosticeres særligt hyppigt med angst eller depression.
Nej. Hos MEDIPRAX kan du kontakte os direkte uden henvisning fra din praktiserende læge.
Ja. Psykoedukation, det vil sige viden om ADHD og konkrete strategier til hverdagen, er en vigtig ikke-medicinsk del af behandlingen. For nogle er det tilstrækkeligt alene; for andre er det et vigtigt supplement til medicinsk behandling. Din psykiater vurderer hvad der er mest relevant i din situation.
Hvis du gentagne gange oplever koncentrationsbesvær, indre uro, impulsivitet eller strukturudfordringer som påvirker arbejde, relationer eller hverdagen, og hvis det har stået på i længere tid, kan en udredning give dig svar. Mange søger udredning som voksne, fordi ADHD ikke altid opdages i barndommen.
Ja, og det er meget almindeligt. Mange voksne har levet med ADHD i årtier uden diagnose, særligt hvis de primært har opmærksomhedsforstyrrelse uden tydelig hyperaktivitet, eller hvis de har udviklet stærke kompensationsstrategier. En diagnose som voksen er ikke sjælden. Den er for mange en lettelse og et udgangspunkt for reel hjælp.
