Skip to main content
Logo MEDIPRAX i Grøn

ADHD behandling

Hos MEDIPRAX tilbyder vi ADHD behandling til voksne med kort ventetid. Du behøver ingen henvisning og du kan starte i behandling uanset om du er udredt hos os eller andetsteds.

Behandlingen opstartes af en psykiater og tilpasses individuelt med udgangspunkt i din situation, dine symptomer og din hverdag.

Sådan foregår et ADHD behandlingsforløb

Inden behandlingen starter, skal der foreligge blodprøver og hjertekardiogram for at sikre at medicinen kan gives forsvarligt. 

Herefter tilrettelægges forløbet ud fra vores vurdering og dine ønsker. Behandlingen følges tæt med fokus på virkning, bivirkninger og din oplevelse af forløbet.

Forløbet kan indeholde:

  • Opstart af ADHD-medicin og vejledning om virkning og bivirkninger
  • Løbende justering af dosis — og evt. skift mellem op til tre præparater
  • Opfølgende samtaler med fokus på trivsel og hverdagsfunktion
  • Afsluttende notat til egen læge når behandlingen er stabil
Behandler i samtale med patient hos MEDIPRAX
Behandler ved computeren i MEDIPRAX-klinik

ADHD medicin — hvad bruger vi, og hvordan virker det?

ADHD-medicin virker ved at øge tilgængeligheden af dopamin og noradrenalin i hjernen — signalstoffer der påvirker opmærksomhed, impulskontrol og evnen til at regulere aktivitetsniveau.

Der findes to overordnede typer:

Centralstimulerende medicin (methylphenidat, lisdexamfetamin).

Ikke-centralstimulerende medicin (atomoxetin) 

Hos MEDIPRAX vurderer psykiateren hvilken type medicin,  der er mest relevant for dig, og følger op løbende.

ADHD behandling uden medicin

Ikke alle ønsker medicinsk behandling, og for nogle er det heller ikke det mest relevante første skridt.

Psykoedukation er en ikke-medicinsk del af ADHD behandlingen. Det handler om at forstå hvordan ADHD konkret påvirker din hjerne og hverdag, få redskaber til struktur, planlægning, impulsregulering og energistyring.

Hos MEDIPRAX kan psykoedukation indgå som en selvstændig del af forløbet eller som supplement til medicinsk behandling.

Psykiater i forsamtale med patient på MEDIPRAX-klinik

Hvad siger vores patienter?

Hænder udfylder spørgeskema til psykiatrisk udredning

Kort ventetid og mulighed for videokonsultation

Ventetiden på ADHD behandling i det offentlige system kan være lang. Hos MEDIPRAX arbejder vi med kortere ventetider og fleksible forløb — fysisk på en af vores klinikker eller via videokonsultation hjemmefra.

Vi har klinikker i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.

Hvad koster ADHD behandling?

ADHD behandling — udredt hos MEDIPRAX. Forløbet indeholder én medicin opstartssamtale samt op til 10 justeringssamtaler. Opstart af medicin, recept med vejledning, løbende justering og skift mellem op til tre præparater. Ved forløbets afslutning sendes notat til egen læge således denne kan fortsætte behandlingen.

Pris for behandling

12000 kr.
Forudsætter forsamtale og udredning
hos MEDIPRAX

ADHD behandling — ekstern udredt. Samme indhold som ovenfor. Idet udredningen ikke er foretaget hos MEDIPRAX, forudsætter opstart af medicinsk behandling en forsamtale samt indsendelse af tidligere udredningsmateriale, så vi kan skabe et forsvarligt fagligt grundlag inden behandlingsstart.

Pris for behandling

15000 kr.
Forudsætter forsamtale samt
indsendelse af udredningsmateriale
Ingen henvisning nødvendig. Der skal foreligge blodprøver og hjertekardiogram inden behandlingsopstart. Kontakt os for at høre om nærmeste ledige tid.
Behandler tager imod patient i klinikken

Tag det første skridt mod en behandling, der passer til dig.

Ingen henvisning. Kort ventetid. Et forløb uden fast maksimum på samtaler.
Ved akut behov for psykiatrisk hjælp bedes du kontakte din læge, lægevagten på 1813 eller ringe 112.

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, mange har, før de bestiller tid til forsamtale, psykiatrisk udredning eller behandling hos MEDIPRAX.

Ja — ADHD behandling tager udgangspunkt i en gennemført udredning og en samlet faglig vurdering. Er du ikke udredt endnu, anbefaler vi at starte med en udredning hos MEDIPRAX.

Læs om privat ADHD udredning

Ja. Har du fået stillet en ADHD-diagnose hos en anden behandler eller i det offentlige sundhedsvæsen, kan du starte i behandling hos Mediprax. Det forudsætter en forsamtale til 2.900 kr. for at sikre et forsvarligt fagligt grundlag inden opstart af medicin.

Concerta indeholder methylphenidat

Elvanse indeholder lisdexamfetamin

Hvilken type medicin der er bedst egnet afhænger af din hverdag, dine symptomer og evt. bivirkninger — det vurderer lægen sammen med dig.

Det er ikke ualmindeligt at justering af dosis eller skift til et andet præparat er nødvendigt. Hos Mediprax er der mulighed for at skifte mellem op til tre præparater inden for behandlingsforløbet, og der er mulighed for op til 10 justeringssamtaler i det medicinske behandlingsforløb.

ADHD-medicin påvirker hjertet og kredsløbet. Blodprøver og hjertekardiogram sikrer at medicinen kan gives forsvarligt og at der ikke er forhold der taler imod opstart af behandlingen.

MEDIPRAX – privat psykiatrisk klinik
MEDIPRAX er en privat psykiatrisk klinik med fokus på forsamtale, udredning og behandling for unge og voksne. Vi hjælper dig med at afklare næste skridt i et trygt og professionelt forløb.
Kontakt os
+45 69 15 15 95
Telefontid: alle hverdage kl. 9-12
MEDIPRAX © 2026 • Alle rettigheder forbeholdes.