ADHD kan ikke placeres ét bestemt sted i hjernen. Forskning peger i stedet på forskelle i flere netværk, som blandt andet er involveret i opmærksomhed, motivation, impulskontrol og planlægning.
To områder er særligt relevante, når man skal forstå virkningen af ADHD medicin.
Præfrontal cortex ligger forrest i hjernen, lige bag pandebrasken. Området spiller en vigtig rolle for blandt andet planlægning, arbejdshukommelse, opmærksomhed og evnen til at regulere impulser.
Striatum ligger dybere i hjernen og indgår blandt andet i kredsløb, der har betydning for bla. motivation, belønning.
Forskning har vist, at der hos personer med ADHD er forskelle i aktiviteten og den indbyrdes kommunikation mellem disse og andre områder af hjernen. Det er en del af forklaringen på, hvorfor ADHD ikke kun handler om koncentration, men også kan påvirke motivation, igangsætning og impulskontrol.
Hvad er dopamin og noradrenalin?
Dopamin og noradrenalin er neurotransmittere. Det betyder, at de fungerer som kemiske signalstoffer, som nerveceller bruger til at kommunikere med hinanden.
Når et signalstof frigives fra en nervecelle, bevæger det sig over det lille mellemrum mellem cellerne, som kaldes den synaptiske kløft. Herefter kan det binde sig til receptorer på den næste celle og påvirke dens aktivitet (lidt ligesom en bestemt nøgle kan sættes i en lås og påvirke låsen).
Efterfølgende bliver signalstoffet enten nedbrudt eller transporteret tilbage til nervecellen gennem særlige transportproteiner.
Det er blandt andet disse transportsystemer, flere typer ADHD medicin påvirker.
Dopamin spiller blandt andet en vigtig rolle for motivation, belønning, læring og vores forventning om, at noget er værd at gøre.
Noradrenalin har blandt andet betydning for vågenhed, opmærksomhed og hjernens evne til at prioritere relevant information.
Begge signalstoffer spiller samtidig en vigtig rolle i præfrontal cortex og i de netværk, som er involveret i de funktioner, som er påvirket ved ADHD.
Hvordan virker methylphenidat?
Methylphenidat er et stimulerende lægemiddel og findes blandt andet i formuleringer – dvs både som depottabletter (medicinen frigives og længere tid) og som almindelige tabletter (al medicinen frigives med det samme).
Methylphenidat hæmmer transportproteiner for både dopamin og noradrenalin. Det betyder, at disse signalstoffer har længere tid til rådighed til at påvirke nervecellerne, så deres signalering øges.
Virkningen sker flere steder i hjernen, blandt andet i præfrontal cortex og i områder af striatum.
Det kan blandt andet have betydning for opmærksomhed, impulskontrol og motivation.
Hvordan virker lisdexamfetamin?
Lisdexamfetamin er et såkaldt prodrug og omdannes i kroppen til det aktive dexamfetamin. Dexamfetamin påvirker også både dopamin og noradrenalin, men mekanismen er ikke helt den samme som ved methylphenidat.
Hvor methylphenidat især hæmmer genoptagelsen af signalstofferne, påvirker (lis)dexamfetamin både frigivelsen og genoptagelsen af dopamin og noradrenalin i nervecellerne.
Det betyder, at koncentrationen af disse signalstoffer øges i relevante dele af hjernen.
Både methylphenidat og lisdexamfetamin kan derfor påvirke flere af de netværk, som har betydning for blandt andet fokus, impulskontrol og motivation.
Stimulerende medicin kan samtidig have et misbrugspotentiale og er derfor underlagt særlig kontrol ved ordination og udlevering.
Hvordan virker atomoxetin?
Atomoxetin virker på en anden måde end stimulerende ADHD medicin.
Stoffet hæmmer primært transportproteinet for noradrenalin, som kaldes NET.
Det betyder, at mængden af tilgængeligt noradrenalin øges.
Men i præfrontal cortex sker der noget interessant. Her transporteres/fjernes en del dopamin faktisk også af NET, og derfor vil atomoxetin øge både mængden af tilgængelig noradreanlin og mængden af tilgængelig dopamin i præfrontal cortex. Påvirkningen af dopamin indsætter over tid, hvorfor den fulde effekt af atomoxetin ofte først ses efter ugers behandling.
På den måde kan atomoxetin påvirke funktioner som opmærksomhed og impulskontrol uden at påvirke hjernens belønningssystem på samme måde som centralstimulerende medicin.
Det er blandt årsagerne til, at atomoxetin ikke har samme misbrugspotentiale som centralstimulerende præparater.
Hvordan virker guanfacin?
Guanfacin stimulerer især receptorer af typen alfa 2A, som blandt andet findes i præfrontal cortex – men også i hjernestammens locus coeruleus.
Stimulering af disse receptorer menes at kunne understøtte kommunikationen mellem nerveceller i de netværk, der har betydning for blandt andet arbejdshukommelse, opmærksomhed og impulskontrol.
Guanfacin er ikke et stimulerende lægemiddel og har derfor ikke samme misbrugspotentiale som stimulerende ADHD medicin.
Guanfacin påvirker også kredsløbet. Det hænger sammen med, at alfa 2 receptorer ikke kun findes i hjernens netværk for opmærksomhed, men også har betydning for reguleringen af blandt andet blodtryk.
Guanfacin er ikke formelt godkendt til behandling af ADHD hos voksne i Danmark.
Hvorfor kan medicinen opleves forskelligt?
De påvirker hjernens signalstoffer på forskellige måder og har forskellige virkninger i forskellige dele af hjernen.
Det er en af forklaringerne på, hvorfor en person kan opleve god effekt af methylphenidat og mindre effekt af atomoxetin, mens en anden kan have den modsatte oplevelse.
Det betyder ikke nødvendigvis, at det ene præparat generelt er bedre end det andet.
Effekt og bivirkninger varierer fra person til person, og valg af medicin afhænger blandt andet af symptomer, effekt, bivirkninger og forhold som fx samtidig legemlig sygdom.
Medicinen reparerer ikke hjernen
Forskelle i hjernens aktivitet og signalering ved ADHD er ikke det samme som en skade på hjernen.
ADHD betragtes som en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, hvor blandt andet reguleringen af opmærksomhed, aktivitet og impulser fungerer anderledes.
ADHD medicin reparerer derfor ikke en skade.
Medicinen påvirker i stedet bestemte signalstoffer og netværk i hjernen og kan på den måde gøre det lettere for nogle mennesker at regulere blandt andet opmærksomhed, impulser og aktivitet.
Ofte stillede spørgsmål
Mangler man bare dopamin, når man har ADHD?
Nej. Det er en udbredt, men meget forenklet forklaring. Både dopamin, noradrenalin og flere forskellige netværk i hjernen spiller en rolle ved ADHD.
Hvor sidder ADHD i hjernen?
ADHD kan ikke placeres ét bestemt sted i hjernen. Forskning har blandt andet fundet forskelle i præfrontal cortex, striatum og i kommunikationen mellem forskellige hjernenetværk.
Er en hjerne med ADHD anderledes end en hjerne uden ADHD?
På gruppeniveau har forskning fundet statistiske forskelle i blandt andet hjernens aktivitet, forbindelser og signalering mellem personer med og uden ADHD.
Forskellene er dog ikke så entydige, at man kan stille diagnosen ADHD ved hjælp af en hjernescanning.
Hvorfor virker den samme ADHD medicin forskelligt fra person til person?
Mennesker reagerer forskelligt på medicin. Det kan blandt andet skyldes forskelle i biologi, symptomer, dosis, omsætning af medicinen og følsomhed over for bivirkninger.
Derfor vil den behandling, der fungerer godt for én person, ikke nødvendigvis være den rette for en anden.
Behandling skal tilpasses den enkelte
Der findes ikke ét ADHD præparat, der er det rigtige for alle.
Valget af medicin bør ske på baggrund af en samlet lægefaglig vurdering, hvor man blandt andet ser på symptomer, effekt, bivirkninger og den enkeltes øvrige helbred.
Hos Mediprax tager vores speciallæger udgangspunkt i den enkelte patients situation og den aktuelle faglige viden, når behandling med ADHD medicin vurderes og følges.
