Skip to main content
Logo MEDIPRAX i Grøn

Symptomer på OCD: Sådan genkender du tvangstanker og tvangshandlinger

ADHD
Opdateret: 6. juli 2026

Indholdsfortegnelse

Ann-Charlotte Jensen

Ann-Charlotte Jensen

Kandidat i medicin, Københavns Universitet

35+ års erfaring

Symptomer på OCD

Et tydeligt symptom på OCD er gentagne, uønskede tanker, som man ikke kan slippe. Det kan være tanker om bakterier, frygten for at skade nogen, tvivl om man har gjort noget forkert, eller behovet for, at ting føles “helt rigtigt”. Selvom man godt ved, at tankerne ikke giver mening, føles de overvældende og svære at ignorere.

For at mindske uroen og angst begynder mange at udføre bestemte handlinger – såkaldte tvangshandlinger. Det kan være at vaske hænder gentagne gange, tjekke låse og stikkontakter, tælle, bede, gentage sætninger, ord eller konstant søge bekræftelse og beroligelse fra andre. Disse handlinger giver kortvarig lettelse, men på længere sigt fastholder og vedligeholder de OCD’en.

Et andet symptom på OCD kan være fx mentale ritualer eller behovet for at gennemtænke situationer igen og igen, indtil de “føles rigtige”. Mange beskriver en følelse af tvivl, skyld eller frygt for at miste kontrollen. Det kan være udmattende og give en følelse af at leve i konstant alarmberedskab.

OCD kan påvirke både arbejde, studieliv og relationer, fordi tankerne og handlingerne tager tid og energi. Nogle forsøger at skjule symptomerne, hvilket kan føre til isolation, stress og lavt selvværd. Derfor er det vigtigt at kende symptomerne på OCD, så man kan søge hjælp i tide.

Hos Mediprax møder vi mange, der først senere forstår, at deres tanker og ritualer faktisk skyldes OCD. Vi tilbyder udredning og behandling til unge og voksne, hvor vi støtter dig i at få indsigt i dine symptomer og arbejde med dem på en tryg måde. Behandlingen består typisk af kognitiv adfærdsterapi – en evidensbaseret metode, hvor man gradvist lærer at håndtere både tvangstanker og tvangshandlingerne. For nogle kan medicin være et nyttigt supplement, der kan mindske angst og gøre det lettere at arbejde terapeutisk.

Hos Mediprax tager vi os tid til at forstå, hvordan netop dine symptomer viser sig – og vi støtter dig i at få adgang til evidensbaseret behandling og arbejde med redskaber, der kan hjælpe dig i hverdagen.

Kort ventetid – online og fysisk behandling i hele landet.

MEDIPRAX – privat psykiatrisk klinik
MEDIPRAX er en privat psykiatrisk klinik med fokus på forsamtale, udredning og behandling for unge og voksne. Vi hjælper dig med at afklare næste skridt i et trygt og professionelt forløb.
Kontakt os
+45 69 15 15 95
Telefontid: alle hverdage kl. 9-12
MEDIPRAX © 2026 • Alle rettigheder forbeholdes.